I tidernes morgen da Copenhagen Blues Brothers blev samlet, blev det til en helt unik cocktail, blandet af en utrolig forkærlighed for soul og blues musikken, samt et fantastisk arrangement, professionalisme og positiv udstråling.

Copenhagen Blues Brothers leverer varen 110 %. Den vaskeægte Chicago Blues á la Elwood og Jake Blues, som vi kender og elsker den fra kult-filmen: "The Blues Brothers".
Bandet trykker den af i sorte jakkesæt, solbriller, slips og showet er så gennemført som det lader sig gøre. Fyrværkeri, solbriller til publikum og andre sjove påfund, er noget af det der vil ske, hvis man er i selskab med Copenhagen Blues Brothers for en aften!

Blues Brothers er et rigtigt showband bestående af ni mand:
2 Blues Brothers Entertainere - Rytme gruppe: Guitar, Bas, Trommer, Piano/Organ – Blæsere: Trompet, Alt Saxofon, Tenor Saxofon.

Copenhagen Blues Brothers spiller ikke et eneste nummer uden, at der var indbygget en eller anden gimmick. Hvordan gør man en guitarsolo mere festligt? Tjo, to mand bærer rundt på guitaristen, så han spiller i vandret position.

Der er garanti for en aften med rå-swingende Blues, Rythm 'n Blues og Soulmusik når Copenhagen Blues Brothers lukker op for godteposen, der blandt andet indeholder hits som ´Everybody Needs Somebody´, ´Rawhide´, ´Gimme Some Loving´ og ´Sweet Home Chicago´.

Har man ikke oplevet Copenhagen Blues Brothers optræde, så har man en oplevelse for livet til gode!