Lindas underholdning har siden 1998 vakt opsigt med sit høje humør og professionelle live karikatur under arrangementer landet over. Stemningen løftes markant under alle typer erhvervsarrangementer, firmafester, konferencer og events. Underholdningen er også ideel til private familiefester, fødselsdage eller julefrokoster, som icebreaker under receptioner eller som et effektivt trækplaster på din messestand.
Med smittende humør inviteres publikum og frivillige i stolen til løbende lattermild dialog. Publikumsoplevelsen skabes i mødet mellem engagement, publikumstække, varm humor – og et tegnetalent, der fængsler fra første streg.
Når professionelle, gennemførte karikaturer tager form med kul og kridt, vækker det både forundring, beundring og dialog på tværs af nationaliteter og overbevisninger. Samtidig styrer Linda med sikker situationsfornemmelse løjerne omkring sig – selv mens hendes blik er fast rettet mod papirer og den person, hun tegner.
Linda har gennem årene været en del af en lang række anerkendte programmer og produktioner, hvor hendes nærvær, humor og tegnetalent har gjort stort indtryk på både publikum og arrangører. Hun er vant til at stå i rampelyset og leverer altid en oplevelse, der både underholder, overrasker og samler folk – uanset om det er i små intime rammer eller foran et stort publikum.